
Tulipaner kommer i et utal af farver og former, fra enkle ensfarvede til komplekse flerfarvede mønstre. Der er omkring 75 forskellige arter og mange hybrider, hvilket gør dem til en alsidig blomst.
Efter en lang, kold vinter er tulipanerne en af de første blomster, der springer ud, og de bringer liv og farver tilbage til haver og landskaber.
Tulipaner er relativt nemme at plante og kræver minimal vedligeholdelse, hvilket gør dem tilgængelige for både erfarne og begyndere gartnere.
Nogle tulipansorter er kendt for at være mere pålidelige til at komme igen år efter år, især hvis de får de rette vækstbetingelser. Her er nogle af de bedste flerårige tulipaner:
Darwin-hybrider: Disse er blandt de mest stabile og pålidelige tulipaner. De har store, enkle blomster og blomstrer typisk i april-maj, de har en højde på 45-65cm og fås i mange forskellige farver. Og så er de kendt for at kunne klare sig godt i det danske klima.
Fosteriana/Greigii/Kaufmanniana-tulipaner: Disse tulipaner er tidlige og robuste sorter der er gode til at komme igen, især hvis de plantes i veldrænet jord, de har en højde på 20-40cm og kommer i klassiske rød/gule/hvid og orange farver og er tit 2-farvet.
Botaniske-tulipaner: også kendt som vilde tulipaner, er en gruppe af tulipaner, der er tættere på deres oprindelige, naturlige form sammenlignet med de mere forædlede sorter. De er kendt for deres mindre blomster og naturlige udtryk og en højde på 10-15cm, de fåes i mange farver.
For at sikre, at tulipanerne kommer igen, er det vigtigt at plante dem i veldrænet jord og sørge for, at de ikke står for vådt om vinteren. Fjern blomsterhovederne efter blomstring, men lad bladene visne naturligt, så løgene kan samle energi til næste sæson
Sådan får du succes med tulipaner i haven:
Plantning:
Plant løgene om efteråret, ca. 10-15 cm dybt og med en afstand på 5-8 cm mellem hvert løg. Sørg for, at spidsen vender opad.
Vælg et solrigt sted med veldrænet jord.
Vanding:
Tulipaner har generelt ikke brug for meget vanding, men sørg for, at jorden ikke tørrer helt ud, især i vækstsæsonen.
Gødning:
HUSK at giv en let dosering af gødning om foråret, når de begynder at skyde, det giver større blomster og stærkere løg der bedre kommer igen og igen.
Efter blomstring:
Fjern blomsterhovederne, når de er afblomstret, men lad bladene blive, så planten kan trække energi ned til løget og samle kræfter til næste sæson.
Når bladene er visnet helt ned, kan løgene enten blive i jorden, eller du kan grave dem op og opbevare dem køligt og tørt til efteråret hvor du kan genplante dem.
Tulipaner i vase:
Snitning:
Skær stilkene skråt med en skarp kniv for at øge vandoptaget.
Vand:
Brug koldt vand og tilsæt gerne en smule blomsterholdbarhedsmiddel, hvis du har det.
Placering:
Stil vasen et køligt sted væk fra direkte sollys og varme.
Skift vandet:
Skift vandet hver anden dag og klip stilkene lidt til for at holde dem friske.
Tulipaner symboliserer ofte kærlighed og forår, og de er et populært valg til buketter og haver på grund af deres positive associationer.+
Køb Tulipanløg her: GÅ TIL SHOP
Se Galleri af de flotte Tulipaner herunder.